Alletiders Ulf – Onsdag den 20. oktober 2021 kl. 18.00



Backstage røverhistorier!


Hvem er Ulf Pilgaard når lyset slukkes i salen) Hvilke historier bliver fortalt bag scenen?

I 60 år har Ulf Pilgaard beriget film, teater og radio i Danmark – 40 år af dem har han været fast inventar i Cirkusrevyen, hvor han takker af i sommeren 2021. Men hvem er han? Hvad brænder hans hjerte for og for hvem?


Hvorfor blev Preben Kaas og Jørgen Ryg uvenner? Hvordan var Dirch Passer at dele garderobe med? Og er Lisbeth Dahl lige så sjov i kulissen, som på scenen?


Kom med helt ind i baglokalet, hvor skæbner mødes – hvor der grines, grædes og fortælles røverhistorier.


Alletiders Ulf er ikke et foredrag men et show hvor Lukas Birch (Danmarks yngste revydirektør og revyforfatter), går helt tæt på én af Danmarks mest populære skuespillere. Han udfordrer ham både komisk og alvorligt – og går i dybden med hans legendariske karriere og de historier der aldrig er blevet fortalt. Gennem musik, video og billeder fortælles om et fantastisk liv.



Aftenens program

Kl. 17.30 Dørene åbnes (seating-plan er lavet inden ankomst)

Kl. 18.00 Spisning

Resten af programmet offentliggøres senere


Menu

Forret

Skindstegt Vesterhavsfisk m/garniture og muslingesauce


Hovedret

Langtidsstegt oksefilét m/sesambagte rødder, honningstegte rødløg, ovnstegte kartofler samt skysauce


Menu + underholdning: kr. 450,-